Du har mulighed for at få samme typer støtte, fx hjemmehjælp, uanset hvilken bolig du bor i. Læs mere om de forskellige støtteformer her (link til sektion om støtte i hverdagen).

Kommunen kan visitere til midlertidige botilbud (servicelovens § 107) og længerevarende botilbud (servicelovens § 108) til mennesker med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner.

Der findes mange forskellige botilbud, både kommunale, regionale og private, og de er ofte målrettet bestemte målgrupper, fx mennesker med udviklingshæmning, autisme eller synsnedsættelser.

Mange tilbud efter servicelovens § 107 er særligt målrettet unge, som i botilbuddet kan få en midlertidig ramme, hvor de kan udvikle deres færdigheder, så de på længere sigt kan bo selvstændigt. Nogle botilbud tilbyder også STU-forløb eller beskæftigelsesforløb i tilknytning til botilbuddet.

På tilbudsportalen kan du se alle botilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og du kan søge på forskellige målgrupper og geografiske områder

På messen Ud i Fremtiden, som afholdes to gange årligt, kan du møde en lang række af de botilbud, som er særligt målrettet unge med handicap. Læs mere her.

Du kan søge kommunen om lån til beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig.

Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Du kan dog ikke søge om lån, hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken.

Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ’pligtlån’ – hvis din husstands indkomst ligger under en bestemt grænse:

• Hvis du flytter i en lejlighed: Din husstands samlede indkomst ved indflytning må ikke overstige 288.792 kr. (2025) om året.
• Hvis du flytter i et enkeltværelse: Din husstands samlede indkomst ved indflytningen må ikke overstige 195.640 kr. (2025) om året.

Læs mere på Borger.dk.

Boligstøtte er et skattefrit beløb, som du kan modtage som et tilskud til din husleje.

Som udgangspunkt kan alle, der lejer en bolig, søge om boligstøtte. Det er et kriterie, at din lejebolig har eget køkken, og at du bor fast i boligen.

Du kan i nogle tilfælde få mere i boligstøtte, hvis du på grund af særlige psykiske eller fysiske behov er blevet anvist en almen bolig.

Læs mere om boligstøtte på Borger.dk.

Her kan du høre gode råd til unge med handicap, der skal flytte hjemmefra:

• TV Glad: Unges egne erfaringer med at flytte på botilbud
• Autismeforeningen: Temamagasin om at flytte hjemmefra
• Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF): Temamagasin om at flytte hjemmefra

SygtStærk er et fællesskab for alle unge mellem 13-24 år, der lever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab med andre unge på din alder, der også kender til en hverdag, hvor der jongleres med venner, uddannelse og sygdom. Læs mere her

ROBUST er et fællesskab i Aarhus for unge i alderen 16-30 år, som lever med et fysisk handicap. Læs mere her

FNUG er en forening for unge mellem 12 og 35 år med gigt. FNUG afholder hvert år masser af lokale arrangementer, kurser og temadage.

Gigt dækker over flere hundrede diagnoser, herunder også en række sjældne diagnoser, fx Behcets syndrom, anti-fosfolipid syndrom og forskellige bindevævssygdomme. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. Læs mere her.

Dansk Blindesamfunds Ungdom er en selvstændig, landsdækkende forening for unge blinde og svagsynede. Foreningen er åben for alle børn og unge med et synshandicap under 36 år. Læs mere her.

DøvBlinde Ungdom er for unge mellem 15 og 35 år med nedsat syn og hørelse. DøvBlinde Ungdom er for både talebrugere og tegnsprogsbrugere.

Foreningen holder hvert år weekendarrangementer, hvor medlemmerne tager på ture, lærer hinanden at kende og får nye oplevelser. Læs mere her

De fleste kender efterhånden STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), som blev indført i 2007. Formålet med STU er ifølge STU-loven, at ”unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse”.

Loven betyder, at unge, der fx har gået på specialskole, har krav på at blive tilbudt et STU-forløb, når de forlader grundskolen.

Et STU-forløb består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Det kan foregå på offentlige eller private uddannelsessteder. Nogle STU-forløb har særlig fokusområder, fx landbrug, IT eller kreative fag.

Det er kommunen, der visiterer til STU.

Der knytter sig ikke nogen specifik forsørgelsesydelse til STU, og uddannelsesforløbet er ikke SU-berettiget. Elever på STU, som er over 18, er i nogle tilfælde berettigede til uddannelseshjælp (den lave kontanthjælp for unge), mens andre vil modtage førtidspension.

Du kan se et overblik over alle godkendte STU-tilbud på STU-overblik her

Læs mere om reglerne for STU på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside her

Hvis du går på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, har du måske mulighed for at få handicaptillæg til din SU.

Studerende, der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør, at de ikke kan varetage et erhvervsarbejde under deres uddannelse, kan søge om et handicaptillæg, som i 2025 udgør 10.078 kr. pr. måned før skat for videregående uddannelser og 6.321 kr. før skat for erhvervsuddannelser.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der vurderer, om du er berettiget til handicaptillæg, bl.a. ud fra lægelig dokumentation af din funktionsevne og oplysninger om nuværende og tidligere arbejdsforhold.   

Det er ikke muligt at få handicaptillæg til en gymnasial uddannelse.

Læs mere her.

FGU står for Forberedende Grunduddannelse. FGU er for unge under 25 år, som endnu ikke er klar til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. FGU har bl.a. erstattet produktionsskolerne, som lukkede i 2019.

Formålet med FGU er, at eleven efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

Uddannelsen består af et introduktionsforløb og tre uddannelsesspor, du kan vælge imellem.

De tre uddannelsesspor er:

• Almen Grunduddannelse – AGU
• Produktionsgrunduddannelse – PGU
• Erhvervsgrunduddannelse – EGU

Mens man går på FGU, får man en ugentlig skoleydelse, som varierer, alt efter om man er under eller over 18 år, og om man bor hos sine forældre eller for sig selv.

Der er løbende optagelse på FGU. Det er den kommunale ungeindsats, der vurderer, om du tilhører målgruppen for FGU.

Læs mere om FGU her

HF er en gymnasial uddannelse, som giver adgang til en række videregående uddannelser. Flere uddannelsessteder udbyder særlige uddannelsesforløb for unge med behov for særlig støtte, fx pga. fysiske eller psykiske udfordringer. I disse forløb er undervisningen tilrettelagt under hensyn til de særlige behov.

HF på 3 år er en helt almindelig HF hvad angår faglige krav. Det særlige er, at undervisningen er tilrettelagt over et ekstra år.

Man kan søge en HF på 3 år direkte fra 9. eller 10. klasse, og man søger om optagelse ligesom til andre ungdomsuddannelser via www.optagelse.dk.

Kontakt evt. din UU-vejleder eller de uddannelsessteder der ligger i dit område for at få mere viden om 3-årig HF.

Hvis du vil tage en erhvervsuddannelse, er det i nogle tilfælde muligt at få forlænget grundforløbet med op til 50 procent. Det betyder, at grundforløbets 2. del foregår over en længere periode, mens det samlede timeantal er uændret.

Ordningen gælder dig, der har funktionsnedsættelse, som gør det svært for dig at følge et almindeligt forløb.

Forlænget grundforløb kan tilbydes som forsøgsordning frem til 31. juli 2026. Hvis du inden da har påbegyndt grundforløbets 2. del (GF2) under forsøgsordningen, kan du afslutte forløbet også efter 31. juli 2026.

Erhvervsskolen skal foretage en individuel vurdering af, om du tilhører målgruppen. Det er erhvervsskolen, som afgør, om du kan få tilbud om forlænget grundforløb. Bemærk, at skolerne ikke har pligt til at udbyde forlængede forløb, så det er ikke en ret for eleven at få tilbuddet.

Tal med studievejledningen på dit uddannelsessted om muligheden for forlængelse.

Hvis du går på en erhvervsuddannelse, kan du søge SU, og der er også mulighed for at søge om handicaptillæg.

Det kan være svært at holde styr på alle reglerne og se de forskellige muligheder for sig. Derfor er det en god idé at tale med din uddannelsesvejleder og evt. besøge nogle af de uddannelsessteder, der ligger tæt på dig.

Du kan også finde mere information hos Ud i Fremtiden, som er et fælles navn for en bog, et magasin og en messe for unge med særlige behov. De tilbyder informationer og nyheder om uddannelse og job til unge med fysiske eller psykiske handicap.

Messen holdes to gange årligt (én i Jylland og én på Sjælland). Her kan du møde efterskoler, erhvervsskoler, STU- og FGU-tilbud, uddannelsesvejledere og mange flere.

Messen er et godt sted at få øjnene op for, at der er mange måder at uddanne sig og komme videre på.

Du kan se, hvornår den næste messe holdes, og du kan også købe den nyeste udgave af bogen og læse magasinet gratis på hjemmesiden.  

Egmonthøjskolen er en højskole for unge med og uden handicap. Højskolen tilbyder fag som friluftsliv, e-sport, musik, madlavning og kreative fag.

Egmonthøjskolen tilbyder lange kurser på 19-24 uger og sommerkurser af en uges varighed.

Der er en egenbetaling på 2250 kr./uge for lange kurser og 4400 kr. for sommerkurser (2025).

Elever med behov for pleje, hjælp til udførelse af praktiske opgaver, ledsagelse og/eller pædagogisk støtte har mulighed for i samarbejde med skolen at ansætte egne assistenter iht. hjemkommunens bevillinger. Assistenterne er samtidig selv elever på højskolen.

Skolens kontaktlærere er behjælpelige med annoncering, ansættelsessamtaler, oplæring, løbende vejledning m.v.

Læs mere her.