Sikker mail

Hos Sjældne Diagnoser har vi siden oktober 2021 anvendt Rmail som system for sikker mail. Sikker mail betyder, at du kan sende og modtage tekster og dokumenter via en forbindelse, hvor dine personfølsomme informationer er sikret og sendes krypteret. Derved kan kun du og Sjældne Diagnosers medarbejdere se de informationer der deles.

Hvis du har brug for at dele personfølsomme oplysninger i forbindelse med rådgivning eller deltagelse i vores Sjældne-netværk, så skal der anvendes sikker kommunikation – for din skyld.

Sådan sender og modtager du en sikker mail

A: Du vil gerne i kontakt med Helpline eller Sjældne-netværket og sende os personfølsomme oplysninger

1. Før der sendes personfølsomme oplysninger skal vi have dig ind i det sikrede system. Dette gøres ved at du sender en almindelig e-mail til henholdsvis Helpline eller Sjældne-netværket på et af disse direkte links:
Send forespørgsel til Helpline om at kunne sende sikker mail til os
Send forespørgsel til Sjældne-netværket om at kunne sende sikker mail til os

(Ved klik på de direkte links til Helpline og til Sjældne-netværket åbnes dit mail-program, og emnet vil være forudfyldt med teksten ‘Anmodning om sikker mail med Helpline’ eller ‘Anmodning om sikker mail med Sjældne-netværket’. Denne forudfyldte tekst skal du bibeholde, og i selve mailens indhold skal du skrive dit navn og ikke andet. Denne enkle mail sender du til os, og vi vender tilbage med en instruks om næste trin)
(*Såfremt du anvender ekstern e-mail klient som gmail eller anden webbaseret mail, så må du selv udfylde e-mail modtageradresse med enten helpline@sjaeldnediagnoser.dk eller netvaerket@sjaeldnediagnoser.dk , emne-feltet med den rette ovennævnte tekst og skrive dit fulde navn i e-mailens indhold)

2. Du modtager en mail fra enten Sjældne-netværket eller Helpline, hvor følgende tekst står:

OBS! Send dit svar krypteret: Under den blå streg øverst i mailen står ”For at besvare denne e-mail krypteret, venligst Klik her”. For at sende dit svar krypteret, skal du klikke på ”Klik her” og derefter skrive i den formular, der kommer frem på skærmen.

3. Bemærk, at linket til at sende sikker mail via det link, du har modtaget, er aktivit i 30 dage.

B: Ud- og Indgående: Telefonisk henvendelse til Helpline eller Sjældne-netværket

Når du taler med vores rådgivere telefonisk kan der blive brug for uddybende oplysninger for at kunne yde den bedst mulige rådgivning eller til brug for at fortælle yderligere om nogle personfølsomme oplysninger.
Du oplyser din e-mail til medarbejderen eller rådgiveren du er i kontakt med, hvorefter du modtager en mail – se trin 2 under pkt. A.

C: Udgående: Servicering af Sjældne-netværk med kontaktlister og lignende

Vi sender al udgående kommunikation, der indeholder personfølsomme oplysninger, som sikker mail.
Medlemmer af Sjældne-netværket vil modtage kontaktlister via Rmail, så de enkelte medlemmers data deles sikkert på krypteret forbindelse. Du skal ikke foretage dig noget for at kunne modtage sikker mail via Rmail.