Helpline fylder 10 år – og det vil vi gerne fejre sammen med jer. Lørdag den 24. oktober inviterer Sjældne Diagnoser til fællesskabsdag i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Arrangementet er for mennesker med sjældne diagnoser og deres pårørende.

Helpline har i 10 år lyttet, rådgivet og støttet mennesker med sjældne diagnoser og pårørende. Det markerer vi med en dag fyldt med fællesskab, inspiration, samtaler og sjældne erfaringer på tværs. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

En dag i fællesskabets tegn

Gennem Helplinens rådgivning ved vi, at mange efterspørger kontakt til andre, der forstår noget af det samme. Derfor bruger vi jubilæet til at samle det sjældne fællesskab og skabe en dag med plads til både samtaler, viden, pauser og nye møder.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Du kan deltage i det, der giver mening for dig – uanset om du vil lytte, tale, blive klogere eller bare være med. Der vil også være mulighed for at tage et hvil undervejs.

Det kan du glæde dig til

På dagen kan du blandt andet glæde dig til:

Velkomst og oplæg
Vi byder velkommen og markerer, at Helpline fylder 10 år.

Rådgivning, netværk og viden
Du kan møde Helplines rådgivere, bisiddere og navigatorer, fageksperter og Sjældne-netværket. Der vil også være erfaringsbaserede oplæg fra andre, der lever med en sjælden diagnose.

Fællesskabsfrokost
Vi samles om frokost og gode samtaler på tværs af diagnoser og livssituationer.

Aktiviteter og fællesskab
Der bliver kreative aktiviteter og mulighed for at dele dine erfaringer.

Festlig fejring
Vi runder dagen af med kage og et festligt indslag.

Programmet opdateres løbende her.

Vil du være frivillig på dagen? Så hører vi meget gerne fra dig! Skriv til os på mail@sjaeldnediagnoser.dk

Tilmelding og praktisk information

Dato: Lørdag den 24. oktober 2026
Tid: Kl. 11.00-15.30
Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Høje Taastrup
Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2026
Pris: Det er gratis at deltage

Arrangementet er for mennesker med sjældne diagnoser og deres pårørende. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, og tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning og planlægning.