Sjældne Diagnosers sekretariat har brug for en studentermedarbejder, der kan påtage sig opgaver omkring:
– Ansøgninger til fonde og legater
– Elektronisk nyhedsbrev
– Planlægning af mindre publikationer
– Udarbejdelse af præsentationer mv.

Hvem er du?
Du er studerende ved en videregående uddannelse. Og så har du
– Gode evner som formidler, især på skrift
– Erfaring med eller lyst til at arbejde med layout af mindre publikationer (vi bruger Indesign)
– Initiativrigdom og evne til at arbejde selvstændigt – og kan også håndtere mere rutineprægede opgaver.

Hvem er vi?
Vi kan tilbyde
– Et studierelevant, selvstændigt arbejde i en almennyttig organisation, der gør en forskel for borgere, der lever med sjældne sygdomme og handicap
– Stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse i forbindelse med eksamen og andre aktiviteter
– En arbejdsplads i verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje Taastrup, ved Høje Taastrup station, med god kantine og adgang til motionsfaciliteter m.v.
– Løn efter overenskomst mellem Staten og HK, arbejdstid: 10 – 15 timer pr. uge.

Hvad nu?
Interesseret? Skriv et par linjer om dig selv og dine kompetencer og send dem til mail@sjaeldnediagnoser.dk. Spørgsmål kan rettes til direktør Lene Jensen på tlf. 2171 6190. Ansøgningsfrist: Fredag, d. 18. maj. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 21.

Sjældne Diagnoser er en NGO-paraplyorganisation for 53 små patientforeninger for borgere, der lever med sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet. Vi huser også Sjældne-netværket for borgere ramt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening.Sjældne Diagnoser ledes af et forretningsudvalg og betjenes af et sekretariat, der p.t. består af syv lønnede medarbejdere plus frivillig arbejdskraft. Se mere om Sjældne Diagnoser på www.sjaeldnediagnoser.dk.