I denne nye Sjældne-fortælling møder du Hanne, som gennem hele livet oplevede store blå mærker, kraftige menstruationer og blødninger, der var svære at stoppe. Men fordi der ikke var lignende symptomer i familien, tænkte ingen, at der kunne ligge en sygdom bag.
Først som 62-årig fik Hanne diagnosen von Willebrand sygdom – efter at hendes nevø var blevet udredt for kraftige næseblødninger og store blå mærker. Diagnosen gav pludselig en forklaring på mange af de oplevelser, hun havde haft gennem livet, og ændrede samtidig den måde, hun blev mødt og behandlet på i sundhedsvæsenet.





