Afskaffelsen af revalidering og ressourceforløb betyder, at nogle af de ydelser og indsatser, som tidligere har været centrale for mennesker med nedsat arbejdsevne, nu forsvinder eller ændrer karakter. For mennesker med sjældne sygdomme – hvor arbejdsevnen kan være påvirket – kan ændringerne få særlige konsekvenser for både forsørgelse og adgang til individuelt tilpassede beskæftigelsesindsatser.
Har du en sjælden diagnose – eller er du pårørende – kan du kontakte Sjældne Diagnosers Helpline for gratis rådgivning og vejledning om, hvad reformen kan betyde for netop din situation.
Et bredt flertal i Folketinget blev i april 2025 enige om en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet. Mest omtalt har nok været nedlæggelsen af jobcentrene, hvilket indebærer, at kommunerne fremover selv må bestemme, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres. En del kommuner har dog valgt at beholde de eksisterende jobcentre.
For mennesker med sjældne diagnoser og deres familier spiller beskæftigelsessystemet ofte en vigtig rolle, fordi sygdommen kan være kompleks, livslang og forbundet med både helbredsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan reformen påvirker mulighederne for støtte, ydelser og individuelle indsatser.
Aftalen om en beskæftigelsesreform udmøntes i flere faser. De første ændringer trådte i kraft 1. februar 2026, mens yderligere ændringer træder i kraft 1. juli 2026 og 1. januar 2027.
De initiativer, som trådte i kraft den 1. februar 2026, er bl.a. afskaffelse af revalidering og afskaffelse af ressourceforløb. Dette kan betyde ændringer for ledige, der har andre problemer end ledighed – fx sjældne diagnoser som er kroniske og komplekse.
Afskaffelse af revalidering
Revalidering har eksisteret siden 1960, og var en ordning, som gennem omskoling og opkvalificering sigtede mod at støtte mennesker med begrænsninger i arbejdsevnen i at finde beskæftigelse. Der er dog de seneste år sket et kraftigt fald i kommunernes brug af revalidering som værktøj til at få ledige i job, og nu eksisterer muligheden altså slet ikke længere.
For nogle mennesker med sjældne diagnoser har revalidering været en vigtig mulighed for at finde eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet på trods af nedsat arbejdsevne. Afskaffelsen kan derfor skabe usikkerhed om, hvilke alternative veje der fremover findes til opkvalificering og tilpasning af arbejdslivet.
Når revalideringsordningen er afskaffet, skal længerevarende opkvalificering ske gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære uddannelsessystem.
Personer, der har fået bevilliget revalidering før den 1. februar 2026, kan dog påbegynde eller fortsætte deres revalideringsforløb.
Afskaffelse af ressourceforløb
Ressourceforløb blev indført den 1. januar 2013 med reformen af førtidspension og fleksjob. Målgruppen for ressourceforløb var personer med så komplekse problemer, at de var i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Det kunne fx være helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., som gjorde, at den ledige ikke umiddelbart kunne få job eller starte uddannelse.
Forløbet skulle bestå af en helhedsorienteret og længerevarende indsats, som kunne indeholde både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser.
Ledige i ressourceforløb havde ret til ressourceforløbsydelse, som var en ydelse, der var uafhængig af formue og evt. ægtefælles indtægt.
Både ressourceforløb og ressourceforløbsydelse er afskaffet pr. 1. februar 2026.
Afskaffelsen kan få konsekvenser for mennesker med sjældne diagnoser, som ofte har behov for langvarige, koordinerede indsatser på tværs af sundhed, social- og beskæftigelsesområdet.
Kommunen vil fortsat skulle give ledige en tværfaglig indsats f.eks. gennem social- og sundhedstilbud, hvis det vurderes, at der er behov for det, men det medfører ikke ret til en særlig økonomisk ydelse.
Den ledige kan få kontanthjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at ansøgeren ikke har formue.
Der vil være nogen, som efter de tidligere regler ville være berettiget til ressourceforløbsydelse, men som nu ikke har ret til kontanthjælp på grund af egen eller ægtefælles formue og indtægter. De kan stadig modtage beskæftigelsesfremmende indsatser, men har ikke ret til nogen ydelse. De kategoriseres som ”selvforsørgende”.
De personer, der allerede er bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026, vil kunne fortsætte i ressourceforløbet og dermed modtage ressourceforløbsydelsen, indtil ressourceforløbet ophører.
Hvad betyder det for tilkendelse af fleksjob og førtidspension?
Afskaffelsen af ressourceforløb ændrer ikke på kriterierne for tilkendelse af førtidspension. Man skal dog ikke længere som hovedregel have deltaget i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension.
Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen til at kunne arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.
Afskaffelsen af ressourceforløb ændrer heller ikke på betingelserne for at få fleksjob. Det vil således fortsat være en betingelse for at blive visiteret til fleksjobordningen, at personens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen med at blive i stand til at arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Det kan f.eks. være gennem tilbud som behandling, aktive tilbud og omplacering på arbejdspladsen.
Hvis du har en sjælden diagnose og er i tvivl om, hvad beskæftigelsesreformen betyder for netop din situation, kan du kontakte Sjældne Diagnosers Helpline for gratis og fortrolig rådgivning. Helpline er åben mandag fra 10-14, tirsdag fra 12-18 og torsdag fra 10-14. Ring til Helpline på tlf. 33 14 00 10, tast 1 eller skriv en besked i formularen nedenfor.
