Sjældne-dagen 2015 er lige om hjørnet og i år markerer vi den internationale begivenhed med et løb: DO:MORE GO:FOR. Ved at like Sjældne-dagens facebook-side kan du løbende blive orienteret om arrangementet – og samtidig støtte op om mennesker med sjældne sygdomme.
Like Sjældne-dagens facebook-side her >>
Løbet finder sted d. 28. februar på Sjældne-dagen i Utterslev mose ved København og distancen er 3 km. Ruten er valgt så alle kan være med: patienter, pårørende og andre, som vil være med til at skabe opmærksomhed om den vigtige sag. Det eneste krav er at du har viljen til at deltage og udfordre dig selv. Det er tilladt både at gå, løbe og bruge kørestol eller andet.
Der vil være lodtrækningspræmier sponseret af Rexona for alle deltagere i løbet.
Det koster 50 kr. plus et mindre gebyr at tilmelde sig. Overskuddet går ubeskåret til Sjældne Diagnosers markering af Store-Sjældne-dag i 2016.
Læs mere om løbet og tilmeld dig her >>
Løbet er arrangeret af Sjældne Diagnoser, Genzyme, Rexona og løbecoach Tony Goldman fra Sjældne Diagnosers medlemsforening Fabry Patientforeningen Danmark.