Frederik har vundet 47 svømmemedaljer. Han blev opdaget af Parasport Danmark som 13-årig, vandt guld til Special Olympics som 16-årig, og træner nu som 19-årig til at blive udtaget til De Paralympiske Lege. Og nå ja, så har han en sjælden sygdom, der giver hjerneskade. 

Diagnose: Undertype af homocystinuri

Frederik fik sin sjældne diagnose, da han var tre måneder gammel. Sygdommen forgifter Frederiks krop og har også givet ham en hjerneskade. I dag er Frederik 19 år gammel og har gjort sig mange overvejelser omkring hvad det vil sige at være ’normal’ – eller ikke. Frederik er en ambitiøs ung mand med store præstationer som handicapsvømmer bag sig – og givet også foran sig!

Læs hele Frederiks fortælling her: Jeg er hjerneskadet – Sjældne Diagnoser (sjaeldnediagnoser.dk)

Frederiks fortælling er også at finde i UNIK magasinet 2022 – find hele magasinet her:  UNIK2022_iPaper.pdf (sjaeldnediagnoser.dk). Vil du hellere have det på tryk? Så skriv til os på mail@sjaeldnediagnoser.dk, så sender vi dig et gratis eksemplar.

Vil du dele din sjældne fortælling med os? Vi vil gerne høre den. Der er en formular, du kan bruge her på hjemmesiden – find den i bunden af denne side: Sjældne-fortællinger – Sjældne Diagnoser (sjaeldnediagnoser.dk)