Sjældne Diagnosers informations- og dokumentationsmedarbejder Julie skal på barsel – vi har fundet den nye spiller på sjældne-holdet til at håndtere de mange gule sedler imens.  Vi glæder os til at byde Pauline velkommen.

Oprindeligt stillingsopslag: Vi har brug for et kommunikationsmenneske, der kan og vil bruge sociale medier og som har mod på at udfordre den måde, vi i Sjældne Diagnoser gør det på i dag. Du skal også redigere og vedligeholde vores nye hjemmeside, som får premiere lige om lidt (wordpress, ikke behov for at kunne kode). Og så har vi altid brug for en velskrivende pen til nyhedsbrev, sjældne-fortællinger og meget mere.

Vi er et lille sekretariat for en vigtig interesseorganisation – Sjældne Diagnoser er paraplyorganisation for 56 små foreninger for borgere, der lever med sjældne sygdomme og handicap. Vi har et sekretariat på 10 med kontor i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Miljøet er uhøjtideligt, strukturen flad og vi lønner efter Statens overenskomster.

Du behøver ikke være ekspert på at leve med sjældne sygdomme – det er de sjældne borgere selv. Så er du nysgerrig og klar til at tage en tørn for sjældne-sagen, så er du måske Julies barselsvikar.  I første omgang kan vi hyre dig for resten af 2021 og håber på en fortsættelse frem til sommerferien næste år. Kontakt direktør Lene Jensen på lj@sjaeldnediagnoser.dk mhp. gensidig afklaring af mulighederne. Vi ansætter så snart vi har fundet den rette!

Sjældne Diagnoser behandler din ansøgning i fortrolighed og opbevarer dine data indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet. Hvis vi ønsker at opbevare dem herud over, anmoder vi om dit samtykke hertil.