Ved nogle sjældne sygdomme er det afgørende vigtigt, at der handles korrekt, hvis der opstår en akut situation eller krise. Her kan du downloade et akutkort, som du kan udfylde, hvis det er relevant for dig eller din pårørende.

I denne skabelon kan du indtaste de vigtigste oplysninger i forbindelse med en akutsituation, som dine eller dine pårørendes omgivelser ikke umiddelbart kender til. Måske er det afgørende vigtigt for den akutte behandling, at der gives særlig medicin eller der kontaktes en specifik afdeling/hospital. Det kan noteres på akutkortet, som kan printes og opbevares i fx en inderlomme i en jakke, i skoletasken eller lignende steder.

Mangler du en skabelon?

Hvis du mangler en skabelon, som kunne være nyttig i din dagligdag i forbindelse med livet med sjælden sygdom/handicap, så skriv gerne til os på mail@sjaeldnediagnoser.dk. Hvis du selv har et hjælpeværktøj eller en skabelon, som du er glad for at bruge og som du gerne vil dele med andre, så hører vi også meget gerne fra dig.

Se de andre fem hjælpeværktøjer

Udover akutkortet, har vi samlet fem andre hjælpeværktøjer, så kan være anvendelige for dig – se dem her