Genoptræning og fysioterapi
Mange mennesker med sjældne diagnoser har behov for træning eller fysioterapi for at vedligeholde eller forbedre deres funktionsevne. Træningen kan foregå i kommunen, på sygehuset eller hos en privatpraktiserende fysioterapeut, afhængigt af behov og lovgrundlag.
På denne side kan du læse om genoptræning efter udskrivning fra sygehus, kommunal vedligeholdelsestræning og reglerne for vederlagsfri fysioterapi.
På denne side kan du læse mere om:
Genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommunen
Overordnet skelner man mellem genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Genoptræning
- er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale.
- har til formål, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
- omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til for eksempel bevægeapparatet og aktivitetsbegrænsninger.
- ydes efter sundhedsloven (i forbindelse med udskrivning fra hospital) eller efter serviceloven.
Vedligeholdelsestræning
- er en målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne.
- omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder.
- ydes efter serviceloven.
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus
Kommunen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.
Efter sundhedslovens § 84 skal der senest ved udskrivningstidspunktet tages stilling til, om patienten har brug for genoptræning, og der skal udarbejdes en plan for genoptræning, som kommunen har ansvaret for at udføre. Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptræningsbehov.
Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
Genoptræning omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til for eksempel bevægeapparatet og aktivitetsbegrænsninger.
Kommunens ansvar for at tilbyde genoptræning fremgår af sundhedslovens § 140.
Rehabilitering er typisk en mere omfattende og tværfaglig indsats, som kan dække over forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt.
Niveauer af genoptræning og rehabilitering
Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på avanceret eller specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Mange patienter med sjældne diagnoser kan have brug for genoptræning og rehabilitering på niveau 2-4.
Nedenfor følger beskrivelser af og kriterier for, hvornår en patient har behov for genoptræning på enten basalt, avanceret eller specialiseret niveau eller behov for rehabilitering på specialiseret niveau.
Beskrivelse og kriterier
| 1. Genoptræning på basalt niveau | 2. Genoptræning på avanceret niveau | 3. Genoptræning på speciali-seret niveau | 4. Rehabilitering på speciali-seret niveau | |
| Patientens funktions-evne | Typisk enkle og afgrænsede funktionsned-sættelser og ingen kompli-kationer i behandlingsfor-løbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptrænings-indsatsen. | Typisk omfattende funktions-nedsættelser ofte af betydning for flere livsområder, herunder evt. komplikationer i behandlingsfor-løbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller gen-optrænings-indsatsen. | Typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktions-nedsættelser af væsentlig betyd-ning for et eller flere livsområder, herunder evt. alvorlige kom-plikationer i be-handlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller gen-optræningsind-satsen. | Typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktions-nedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktions-nedsættelser. |
| Patientens behov | Genoptrænings-indsatser, der varetages af sundhedsperso-ner med generelle kompetencer inden for deres fagområde. |
Genoptrænings-indsatser, der varetages af sundhedsperso-ner med særlige kompetencer inden for deres fagområde. Nogle patienter vil have behov for, at genop-træningen koordineres med andre rehabili-teringsindsatser på avanceret eller eventuelt specialiseret niveau med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. |
Genoptrænings-indsatser, der varetages af sundhedsperso-ner med specia-liserede kom-petencer inden for deres fag-område og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbe-handling. Genoptrænings-indsatserne varetages også på sygehus, hvis genoptræningen af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. |
Både genoptrænings-indsatser og andre rehabili-teringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedsperso-ner og andre fagpersoner med speciali-serede kompe-tencer inden for deres fagom-råde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helheds-orienterede forløb, timing og organisering. |
| Forekomst | Der er en høj forekomst af patienter med samme pro-blemstillinger, således at alle kommuner kan have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedlige-holde og udvikle erfaring og kompetencer hos de involverede faggrupper. | Der er en lille-moderat forekomst af patienter med samme pro-blemstillinger, hvorfor de fleste kommuner på grund af deres befolknings-underlag vil have behov for at indgå i et tvær-kommunalt samarbejde for at have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedlige-holde og udvikle erfaring og kompetencer hos de involverede faggrupper. | Der er en lille forekomst af patienter med samme pro-blemstillinger, hvorfor indsatsen må samles på sygehuse med den rette ekspertise for at have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedlige-holde og udvikle erfaring og kompetencer hos de involverede faggrupper. | Der er en lille forekomst af patienter med samme pro-blemstillinger, hvorfor indsatsen må samles på et begrænset antal rehabiliterings-tilbud primært målrettet specifikke patientgrupper eller problem-stillinger for at have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedlige-holde og udvikle erfaring og kompetencer hos de involverede faggrupper. |
Klage
Du kan klage til Styrelsen for Patientklager over den lægefaglige vurdering af dit genoptræningsbehov, herunder hvilken type genoptræningsindsats, du henvises til.
Du kan også klage over den lægefaglige vurdering, hvis din læge ikke finder, at du har et genoptræningsbehov efter udskrivning fra et sygehus – og dermed heller ikke har behov for en genoptræningsplan.
Endelig kan du klage over sundhedspersoners faglige virksomhed i forbindelse med udførelsen af genoptræningen.
Vedligeholdelsestræning
Hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har kommunen pligt til at tilbyde vedligeholdelsestræning med henblik på at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder (servicelovens § 86 stk. 2).
Vedligeholdelsestræning er en målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder.
Træningen kan bestå af mange ting: træning i eget hjem, individuel træning på et center, træning på hold og herunder også bassintræning.
Kommunen træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes ud fra en konkret individuel vurdering af dit behov, og afgørelsen skal meddeles skriftligt og være ledsaget af en skriftlig begrundelse med klagevejledning. En afgørelse om vedligeholdelsestræning skal endvidere ses i sammenhæng med evt. anden hjælp, der er bevilget, fx hjemmehjælp.
Kommunen bevilger normalt vedligeholdelsestræning for en afgrænset periode, men kommunen skal vurdere, om der er behov for forlængelse.
Reglerne om vedligeholdelsestræning gælder både børn og voksne.
Vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter
Efter de almindelige regler om henvisning til fysioterapi kan du få tilskud til behandling hos en fysioterapeut svarende til ca. 40 procent af fysioterapeutens honorar.
Hvis du derimod bliver henvist til vederlagsfri fysioterapi, betyder det, at der ikke er nogen egenbetaling.
Ordningen om vederlagsfri fysioterapi omfatter en afgrænset gruppe af personer med sygdomme og tilstande inden for følgende fire hoveddiagnosegrupper:
- Medfødte eller arvelige sygdomme
- Erhvervede neurologiske sygdomme
- Fysiske handicap som følge af ulykke
- Nedsat led- og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme.
Sundhedsstyrelsen har lavet en vejledning, hvor der er nævnt en række konkrete diagnoser, der er omfattet af ordningen inden for de fire hovedgrupper. Her er nævnt flere sjældne diagnoser, bl.a. tuberøs sklerose, neurofibromatosis Recklinghausen, Huntingtons sygdom og osteogenesis imperfecta.
Hvis din diagnose ikke specifikt står nævnt, kan du alligevel være omfattet, men det kan i så fald være lidt mere udfordrende at blive henvist fra en praktiserende læge. Hvis en henvisende læge er i tvivl om, hvorvidt du har en diagnose, som er omfattet af ordningen, kan du henvises til vurdering hos relevant speciallæge. Lægen kan også rådføre sig med Sundhedsstyrelsen, hvis der fortsat er tvivl.