20 timers stilling hos Sjældne Diagnoser, administration og fundraising. Er det noget for dig? Ansøgningsfristen er d. 4. maj kl. 12.
Om os
Sjældne Diagnoser er en frivilligt baseret NGO-paraply for mere end 50 små foreninger for sjældne borgere – patienter og pårørende med sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet. Vi har sekretariat i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, hvor vi er 7 – 10 lønnede ansatte. Hertil kommer frivillige, der bidrager på forskellig vis.
I sekretariatet arbejder vi tæt sammen med medlemsforeningerne, med frivillige medarbejdere og med hinanden. Vi lægger vægt på imødekommenhed og god energi i vores medarbejderstab. Vi er engagerede og ambitiøse og har et uformelt og rummeligt arbejdsmiljø.
Om dig
Vi har brug for en ny kollega, der kan varetage:
- Mødeforberedelse og opfølgning
- Fundraising rettet til mindre fonde og legater
- Andre administrative opgaver.
Du har stærke kompetencer indenfor administration og også gerne erfaring med fundraising. Har du erfaring med at arbejde i en NGO, er det et plus. Derudover forventer vi, at du:
- Har overblik og overskud og trives i et miljø præget af gåpåmod
- Har let ved at formulere dig på skrift og i tale
- Kan arbejde selvstændigt og systematisk, også med rutineprægede opgaver
Om jobbet
Vi kan tilbyde et job, som giver mening og gør en forskel for dem det hele handler om – de sjældne borgere. Arbejdstiden er 20 timer om ugen, placering af arbejdstiden aftales nærmere. Arbejdsstedet er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, tæt på Høje Taastrup station. Vi lønner på niveau med statens overenskomster med relevant faglig organisation, f.eks. HK. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte direktør Lene Jensen, pr. mail lj@sjaeldnediagnoser.dk eller på tlf. 21 71 61 90 hverdage kl. 10 – 14.
Send din ansøgning og CV til lj@sjaeldnediagnoser.dk senest d. 4. maj kl. 12. Vi glæder os til at høre fra dig.