Sjældne-prisen gives til en person, organisation eller institution, der har gjort noget særligt for mennesker med sjældne sygdomme i Danmark og uddeles hvert fjerde år, når den ægte sjældne-dato forekommer. Det sker i 2024, og du kan derfor indstille din kandidat nu!

Har du mødt en (person, organisation, institution eller lignende) på din vej, som har gjort en særlig forskel for dig eller andre i relation til sjældne sygdomme/handicap? Ved at indstille vedkommende til Sjældne-prisen har du mulighed for at vise din anerkendelse og sætte fokus på, at det er vigtigt og betydningsfuldt at der er nogle, der investere deres tid og engagement i sjældne sygdomme og handicap.

Alle indstillinger er betydningsfulde og et udtryk for, at de indstillede har gjort en forskel for mennesker med sjælden sygdom.

Se her hvem der tidligere har fået Sjældne-prisen

Hvem kan indstille til Sjældne-prisen 2024?

Det kan alle medlemmer af Sjældne Diagnosers medlemsforeninger og af Sjældne-netværket. Man kan indstille som enkeltperson eller som gruppe/forening/netværk. Indstilling sker på hjemmesiden ved at udfylde denne indstillingsblanket. Indstillingsblanketten kan også udfyldes og sendes med post – læs mere her.

Hvem kan indstilles til Sjældne-prisen 2024?

Man kan indstille næsten lige hvem, man vil. Det kan være én eller flere fagfolk, frivillige foreningsfolk, foreninger, mediefolk, kunstnere, teams, centre, netværk eller andre. Dog kan nuværende medlemmer af Sjældne Diagnosers forretningsudvalg, ansatte i Sjældne Diagnosers sekretariat samt kommercielle virksomheder ikke indstilles.

Der skal opnås accept fra den eller dem, der indstilles, før indstillingen finder sted. Alle, der indstilles, modtager et diplom for indstillingen.

Indsend din indstilling senest d. 5. januar kl. 12. enten ved at udfylde blanketten online eller ved at sende den med posten. Sjældne-prisen uddeles på den ægte Sjældne-dag, d. 29. februar 2024.

Læs mere om Sjældne-prisen her