Sagsbehandling i kommunen
Når man lever med en sjælden diagnose, er man ofte i kontakt med det sociale system – fx i forbindelse med ansøgninger om støtte, hjælp i hverdagen eller møder med kommunen.
I den forbindelse er der en række regler og rettigheder, som skal sikre, at din sag bliver behandlet korrekt, og at du bliver inddraget undervejs.
Her finder du viden, der kan hjælpe dig med at forstå sagsbehandlingen og få overblik over dine rettigheder og muligheder.
På denne side kan du læse mere om:
- Hvordan du er i kontakt med kommunen og din sagsbehandler
- Dine rettigheder i sagsbehandlingen
- Hvordan kommunen træffer afgørelser
- Hvad du kan gøre, hvis du er uenig eller vil klage
At komme i kontakt med kommunen
Hvis du vil i kontakt med kommunen og er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du altid starte med at ringe til kommunens hovednummer. Her kan du forklare, hvad din henvendelse drejer sig om, og blive guidet videre til den rette afdeling.
Når du kontakter kommunen:
- Du behøver ikke selv kende den rigtige afdeling
- Du har ret til rådgivning og vejledning
- Kommunen skal hjælpe dig videre i din sag
Det er ikke et krav, at du som borger kender kommunens organisering, støttemuligheder eller lovgivning. Kommunen har pligt til at vejlede dig og hjælpe med at afklare, hvad din henvendelse handler om, og hvordan du kommer videre.
Tip: Hvis du er i tvivl om, hvad du skal spørge om, kan det være en god idé at skrive dine spørgsmål ned på forhånd.
Vil du vide mere?
DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) har lavet en guide til sagsforløb i kommunen. Her kan du læse mere om bl.a. kommunens vejledningspligt og pligt til at behandle din sag helhedsorienteret.
Bisidder og partsrepræsentant
Hvis du har en sag i kommunen, har du ret til at få hjælp af andre. Du kan enten have en bisidder med til møder eller lade en anden repræsentere dig i din sag.
Retten til at lade sig bistå eller repræsentere fremgår af forvaltningslovens § 8.
Bisidder
En bisidder er en person, der deltager sammen med dig, fx til møder med kommunen, og støtter dig i din sag.
En bisidder kan:
- Være med til møder med kommunen
- Hjælpe dig med at stille spørgsmål og huske information
- Deltage i dialogen, hvis du har brug for støtte
At lade sig bistå af andre (have en bisidder) betyder, at man har ret til at have én med, når man fx skal til et møde med kommunen. En bisidder kan være en pårørende, en fagperson eller en frivillig fra en forening, fx fra Sjældne Diagnosers bisidderkorps.
Det er en almindelig misforståelse, at en bisidder ikke må sige noget. En bisidder må gerne deltage i dialogen – nogle gange er det ligefrem forudsætningen for, at borgeren kan få sine synspunkter frem, hvis hun eller han af forskellige grunde ikke selv kan fremføre sine synspunkter.
Retten til at lade sig bistå er en garantiforskrift, og det betyder, at hvis man er blevet nægtet at have en bisidder med, eller bisidderens deltagelse i dialogen er blevet begrænset, vil det kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis det har haft væsentlig betydning for varetagelsen af borgerens interesser eller for oplysningen af sagen.
Partsrepræsentant
En partsrepræsentant er en person, der handler på dine vegne i din sag.
En partsrepræsentant kan:
- Kommunikere med kommunen på dine vegne
- Modtage breve og afgørelser i sagen
- Varetage dine rettigheder i kontakten med myndigheden
Hvis en borger lader sig repræsentere af en anden, betyder det, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer borgeren. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagen normalt sendes til partsrepræsentanten, og at partsrepræsentanten kan kommunikere med myndigheden på borgerens vegne.
En partsrepræsentant kan være en fagperson (fx en advokat eller en repræsentant fra en interesseorganisation) eller én, borgeren kender privat (fx en ægtefælle, et familiemedlem eller en bekendt).
Hvis du ønsker at lade dig repræsentere, er det en god idé at give et skriftligt samtykke, hvor det fremgår, hvilken sag og periode det gælder for.
At være partsrepræsentant er ikke det samme som at være værge. Den, sagen handler om, har stadig sin fulde myndighed og kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Samtykket handler typisk om et afgrænset område, fx kontakten til en bestemt afdeling i kommunen.
Man skal være opmærksom på, at der kan følge et stort ansvar med at være partsrepræsentant. Hvis en partsrepræsentant ikke får læst post, som en myndighed har sendt til den, sagen handler om, eller ikke får klaget inden klagefristens udløb, kan det have negative konsekvenser for den, partsrepræsentanten skulle hjælpe.
Vigtigt at vide
En bisidder og en partsrepræsentant er ikke det samme – en bisidder støtter dig, mens en partsrepræsentant kan handle på dine vegne.
Vil du vide mere?
Læs mere om partsrepræsentant og bisidder på ombudsmandens hjemmeside.
Afgørelse og begrundelse
Når kommunen træffer en afgørelse i din sag, har du ret til at få at vide, hvad de har besluttet – og hvorfor.
Når kommunen træffer en afgørelse:
- Du har ret til en begrundelse
- Du kan bede om at få afgørelsen skriftligt
- Du har ret til en klagevejledning
Hvis du får afslag
Hvis kommunen giver dig afslag på noget, du har søgt om – fx hjælpemidler, merudgiftsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste – har du ret til at få en begrundelse.
Du kan bede om at få både afgørelsen og begrundelsen skriftligt.
Hvis du får medhold
Hvis kommunen giver dig medhold, vil du som regel også få afgørelsen skriftligt med en begrundelse.
Begrundelsen gør det tydeligt, hvilke vurderinger kommunen har lagt til grund, og hvad du har ret til.
Hvis du får et mundtligt afslag
Hvis du får et mundtligt afslag, er det en god idé at bede om at få det på skrift.
På den måde er der ikke tvivl om, at der er truffet en afgørelse, og du får mulighed for at klage.
Vil du vide mere?
Læs mere om afgørelse og begrundelse på ombudsmandens hjemmeside.
Aktindsigt og partshøring
Når kommunen behandler din sag, har du ret til at få indsigt i de oplysninger, der indgår i sagen, og mulighed for at kommentere dem, før der træffes en afgørelse.
Aktindsigt
Aktindsigt betyder, at du har ret til at se de dokumenter og oplysninger, som kommunen bruger i din (eller dit barns) sag.
Med aktindsigt kan du:
- Se, hvilke oplysninger kommunen har om dig
- Kontrollere om oplysningerne er korrekte
- Få overblik over, hvordan din sag behandles
Du har ret til at se, hvad kommunen har skrevet i din (eller dit barns sag). Du kan bede kommunen om aktindsigt, og så skal de sende dig alle de dokumenter og journalnotater, de har. Du behøver ikke at angive nogen bestemt grund til at bede om aktindsigt.
Som regel er det en god idé at bede om aktindsigt for en bestemt periode, især hvis det er en omfattende og langvarig sag.
Der kan være visse oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt. Det kan være oplysninger, som ikke handler om dig selv (eller dit barn), fx oplysninger om dit barns anden forælder. Det kan også være dokumenter, der er defineret som kommunens interne arbejdsdokumenter.
Kommunen skal behandle en anmodning om aktindsigt inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre det på grund af sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Kommunen skal give dig besked om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Partshøring
Partshøring betyder, at kommunen skal give dig mulighed for at kommentere oplysninger i din sag, før der træffes en afgørelse.
Partshøring sker typisk når:
- Kommunen har fået nye oplysninger i din sag
- Oplysningerne kan være til ugunst for dig
- Kommunen vil bruge oplysningerne i deres afgørelse
Hvis der er nogle oplysninger i sagen, som kommunen ikke antager, du ved, at kommunen er i besiddelse af eller inddrager i sagen, skal kommunen give dig mulighed for at kommentere oplysningerne. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for dig (dvs. at de ikke er til din fordel), og at de er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Mange kommuner vælger at partshøre på den måde, at de sender en foreløbig afgørelse (en såkaldt agterskrivelse), som borgeren har en bestemt periode til at afgive bemærkninger til.
Vil du vide mere?
Læs mere om aktindsigt og partshøring på ombudsmandens hjemmeside.
Klage
Hvis du er uenig i en afgørelse eller oplever problemer i din sag, er der forskellige muligheder for at klage. Her får du overblik over, hvad du kan klage over, og hvilke klageinstanser der findes.
1. Klage over kommunens afgørelser
Du kan klage over alle afgørelser, kommunen træffer, som ikke giver dig fuldt medhold. Fx afslag på en økonomisk ydelse, en støtteordning eller et hjælpemiddel. Du kan dog ikke klage over, hvordan kommunen tilrettelægger hjælpen, fx kommunens beslutning om, hvem der er ansat til at udføre hjælpen. Dette betragtes ikke som en afgørelse men som det, man kalder ”faktisk forvaltningsvirksomhed”.
Du har fire uger til at klage fra det tidspunkt, du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal give dig en klagevejledning, når de meddeler dig et afslag.
Du skal altid klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen, fx kommunens jobcenter eller handicapafdeling. I klagen kan du anføre, hvad du er utilfreds med, og hvorfor du mener, du har ret til det, du har søgt om. En klage behøver ikke være formuleret på en særlig måde, og du behøver ikke have forstand på jura for at klage. Du kan også nøjes med at ringe til kommunen og sige, du vil klage. I så fald er det en god idé at sørge for, at det bliver noteret i sagen, at du har klaget.
Når du har klaget, skal kommunen revurdere afgørelsen. Det betyder, at de skal se på sagen igen og vurdere, om de traf en forkert afgørelse første gang. Hvis de fastholder afslaget, skal de sende sagen videre til Ankestyrelsen. Du behøver ikke selv gøre mere. Ofte vil kommunen orientere dig om, at de har sendt sagen til Ankestyrelsen, og hvilke sagsakter de har sendt med. Hvis der er oplysninger i sagen, du ikke mener, Ankestyrelsen har fået, kan du selv sende supplerende oplysninger til Ankestyrelsen.
Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside
2. Klage over afgørelser om specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om specialundervisning til både børn, unge og voksne. Afgørelser om understøttende undervisning (støtte i skolen i mindre end 9 timer om ugen) kan ikke indbringes for klagenævnet.
Læs mere på klagenævnets hjemmeside.
3. Klage til Folketingets ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse, men ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser.
Du kan f.eks. klage over den beslutning/afgørelse, som myndigheden har truffet, og/eller myndighedens sagsbehandling (ventetid, manglende svar e.l.).
Du har ikke krav på at få din klage behandlet. Ombudsmanden bestemmer selv, hvilke klager han vil undersøge nærmere.
Ombudsmanden kan ikke ændre myndighedernes afgørelse, men han kan vælge at kritisere myndighederne eller bede myndighederne behandle sagen igen.
Læs mere på ombudsmandens hjemmeside
4. Klage til Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på baggrund af bl.a. handicap.
Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse om, at fx en uddannelsesinstitution, en arbejdsplads eller et forsikringsselskab har overtrådt reglerne om ligebehandling. Nævnet kan tilkende en godtgørelse og i særlige tilfælde underkende en afgørelse. Nævnet kan derimod ikke udstede bøder eller pålægge indklagede at give en undskyldning eller lignende.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før denne har behandlet sagen.
Læs mere på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.
Anlæggelse af sager ved domstolene
Stort set alle afgørelser, som de offentlige myndigheder træffer, kan i princippet indbringes for domstolene. Baggrunden for retssager mod offentlige myndigheder kan både være uenighed om de faktuelle oplysninger i en sag eller uenighed om fortolkning af reglerne på det pågældende område. Der kan også opstå uenighed om, hvorvidt en myndighed har behandlet en sag forkert og dermed været årsag til økonomisk tab.
Selv om en borger lider et økonomisk tab som følge af de sociale myndigheders fejl, er det kun de færreste, der har ressourcer til og mulighed for at gå til domstolene. En betydelig del af sagerne ved domstolene bliver i øvrigt ført med støtte fra faglige organisationer m.m.
Der findes enkelte advokatfirmaer, der har specialiseret sig i at føre sager for borgere mod offentlige myndigheder. Du kan søge efter advokater via Advokatnøglen.