Sagsbehandling i kommunen

At leve med en sjælden sygdom handler ikke kun om sundhed og behandling – det betyder ofte også kontakt til det sociale system i kommunen. Her kan du få hjælp til at finde rundt i sagsbehandlingen – læs mere om:

• At komme i kontakt med kommunen
• Bisidder og partsrepræsentanter
• Afgørelse og begrundelse
• Aktindsigt og partshøring
• Klager

Du kan også altid kontakte Sjældne Diagnosers Helpline, hvis du har brug for hjælp. Læs mere om Helpline her.

Bisidder og partsrepræsentant

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det står der i forvaltningslovens § 8.

Bisidder

At lade sig bistå af andre (have en bisidder) betyder, at man har ret til at have én med, når man fx skal til et møde med kommunen. En bisidder kan være en pårørende, en fagperson eller en frivillig fra en forening, fx fra Sjældne Diagnosers bisidderkorps.

Det er en almindelig misforståelse, at en bisidder ikke må sige noget. En bisidder må gerne deltage i dialogen – nogle gange er det ligefrem forudsætningen for, at borgeren kan få sine synspunkter frem, hvis hun eller han af forskellige grunde ikke selv kan fremføre sine synspunkter.

Retten til at lade sig bistå er en garantiforskrift, og det betyder, at hvis man er blevet nægtet at have en bisidder med, eller bisidderens deltagelse i dialogen er blevet begrænset, vil det kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis det har haft væsentlig betydning for varetagelsen af borgerens interesser eller for oplysningen af sagen.

Læs mere om partsrepræsentant og bisidder på ombudsmandens hjemmeside.

Partsrepræsentant

Hvis en borger lader sig repræsentere af en anden, betyder det, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer borgeren. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagen normalt sendes til partsrepræsentanten, og at partsrepræsentanten kan kommunikere med myndigheden på borgerens vegne.

En partsrepræsentant kan være en fagperson (fx en advokat eller en repræsentant fra en interesseorganisation) eller én, borgeren kender privat (fx en ægtefælle, et familiemedlem eller en bekendt).

Hvis man ønsker, at en anden skal repræsentere én over for en myndighed, er det en god idé at afgive et skriftligt samtykke, hvor det udtrykkeligt fremgår, i hvilken sag og tidsperiode man ønsker at overdrage partsrettighederne til en anden.

At være partsrepræsentant er ikke det samme som at være værge. Den, sagen handler om, har stadig sin fulde myndighed og kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Samtykket handler typisk om et afgrænset område, fx kontakten til en bestemt afdeling i kommunen.

Man skal være opmærksom på, at der kan følge et stort ansvar med at være partsrepræsentant. Hvis en partsrepræsentant ikke får læst post, som en myndighed har sendt til den, sagen handler om, eller ikke får klaget inden klagefristens udløb, kan det have negative konsekvenser for den, partsrepræsentanten skulle hjælpe.

Læs mere om partsrepræsentant og bisidder på ombudsmandens hjemmeside.

Aktindsigt og partshøring

Aktindsigt

Du har ret til at se, hvad kommunen har skrevet i din (eller dit barns sag). Du kan bede kommunen om aktindsigt, og så skal de sende dig alle de dokumenter og journalnotater, de har.

Du behøver ikke at angive nogen bestemt grund til at bede om aktindsigt.

Som regel er det en god idé at bede om aktindsigt for en bestemt periode, især hvis det er en omfattende og langvarig sag.

Der kan være visse oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt. Det kan være oplysninger, som ikke handler om dig selv (eller dit barn), fx oplysninger om dit barns anden forælder. Det kan også være dokumenter, der er defineret som kommunens interne arbejdsdokumenter.

Kommunen skal behandle en anmodning om aktindsigt inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre det på grund af sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Kommunen skal give dig besked om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Partshøring

Partshøring betyder, at kommunen skal høre den, der er part i en sag, før der træffes afgørelse.

Hvis der er nogle oplysninger i sagen, som kommunen ikke antager, du ved, at kommunen er i besiddelse af eller inddrager i sagen, skal kommunen give dig mulighed for at kommentere oplysningerne. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for dig (dvs. at de ikke er til din fordel), og at de er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Mange kommuner vælger at partshøre på den måde, at de sender en foreløbig afgørelse (en såkaldt agterskrivelse), som borgeren har en bestemt periode til at afgive bemærkninger til.

Læs mere om partshøring på ombudsmandens hjemmeside.

Klage

Klage over kommunens afgørelser

Du kan klage over alle afgørelser, kommunen træffer, som ikke giver dig fuldt medhold. Fx afslag på en økonomisk ydelse, en støtteordning eller et hjælpemiddel. Du kan dog ikke klage over, hvordan kommunen tilrettelægger hjælpen, fx kommunens beslutning om, hvem der er ansat til at udføre hjælpen. Dette betragtes ikke som en afgørelse men som det, man kalder ”faktisk forvaltningsvirksomhed”.

Du har fire uger til at klage fra det tidspunkt, du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal give dig en klagevejledning, når de meddeler dig et afslag.

Du skal altid klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen, fx kommunens jobcenter eller handicapafdeling. I klagen kan du anføre, hvad du er utilfreds med, og hvorfor du mener, du har ret til det, du har søgt om. En klage behøver ikke være formuleret på en særlig måde, og du behøver ikke have forstand på jura for at klage. Du kan også nøjes med at ringe til kommunen og sige, du vil klage. I så fald er det en god idé at sørge for, at det bliver noteret i sagen, at du har klaget.

Når du har klaget, skal kommunen revurdere afgørelsen. Det betyder, at de skal se på sagen igen og vurdere, om de traf en forkert afgørelse første gang. Hvis de fastholder afslaget, skal de sende sagen videre til Ankestyrelsen. Du behøver ikke selv gøre mere. Ofte vil kommunen orientere dig om, at de har sendt sagen til Ankestyrelsen, og hvilke sagsakter de har sendt med. Hvis der er oplysninger i sagen, du ikke mener, Ankestyrelsen har fået, kan du selv sende supplerende oplysninger til Ankestyrelsen.

Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside

Klage over afgørelser om specialundervisning

Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om specialundervisning til både børn, unge og voksne. Afgørelser om understøttende undervisning (støtte i skolen i mindre end 9 timer om ugen) kan ikke indbringes for klagenævnet.

Læs mere på klagenævnets hjemmeside.

Klage til Folketingets ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse, men ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser.

Du kan f.eks. klage over den beslutning/afgørelse, som myndigheden har truffet, og/eller myndighedens sagsbehandling (ventetid, manglende svar e.l.).

Du har ikke krav på at få din klage behandlet. Ombudsmanden bestemmer selv, hvilke klager han vil undersøge nærmere.

Ombudsmanden kan ikke ændre myndighedernes afgørelse, men han kan vælge at kritisere myndighederne eller bede myndighederne behandle sagen igen.

Læs mere på ombudsmandens hjemmeside

Klage til Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på baggrund af bl.a. handicap.

Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse om, at fx en uddannelsesinstitution, en arbejdsplads eller et forsikringsselskab har overtrådt reglerne om ligebehandling. Nævnet kan tilkende en godtgørelse og i særlige tilfælde underkende en afgørelse. Nævnet kan derimod ikke udstede bøder eller pålægge indklagede at give en undskyldning eller lignende.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før denne har behandlet sagen.

Læs mere på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Anlæggelse af sager ved domstolene

Stort set alle afgørelser, som de offentlige myndigheder træffer, kan i princippet indbringes for domstolene. Baggrunden for retssager mod offentlige myndigheder kan både være uenighed om de faktuelle oplysninger i en sag eller uenighed om fortolkning af reglerne på det pågældende område. Der kan også opstå uenighed om, hvorvidt en myndighed har behandlet en sag forkert og dermed været årsag til økonomisk tab.

Selv om en borger lider et økonomisk tab som følge af de sociale myndigheders fejl, er det kun de færreste, der har ressourcer til og mulighed for at gå til domstolene. En betydelig del af sagerne ved domstolene bliver i øvrigt ført med støtte fra faglige organisationer m.m.

Der findes enkelte advokatfirmaer, der har specialiseret sig i at føre sager for borgere mod offentlige myndigheder. Du kan søge efter advokater via Advokatnøglen.