Klageadgang
Hvem kan klage?
Alle, der har været i kontakt med Sjældne Diagnoser og vores rådgivningstilbud Helpline, kan klage.
Hvad kan du klage over?
- Ansatte eller rådgiveres adfærd, det vil sige den måde, som medarbejdere eller frivillige opfører sig på
- Dårlig eller decideret forkert information, støtte og rådgivning
- Organisationen og/eller rådgivningen lever ikke op til det, vi beskriver på sjaeldnediagnoser.dk med tilhørende undersider.
Sådan sender du en klage
Klagen skal være skriftlig og kan sendes på mail eller med posten. For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, anbefaler vi at du oplyser følgende:
- Hvad ønsker du at klage over?
- Hvis du ønsker at klage over rådgivning i Helpline, så angiv gerne dato og eventuelt tidspunkt for rådgivningen. Hvis du kan huske navnet på den rådgiver, som du talte med, kan du også skrive det.
- Telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.
Send din klage til direktør Lene Jensen på lj@sjaeldnediagnoser eller med post til
Sjældne Diagnoser
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Att. Lene Jensen
Hvornår og hvordan får jeg svar på min klage?
Hvis du har opgivet din mailadresse, får du en kvittering på mail, når vi har modtaget din klage. Du modtager kvitteringen inden for én arbejdsdag hvis der er tale om en hverdag og hvis der ikke er autosvar på, der oplyser om ferie eller anden lukning.
Du får svar på din klage indenfor 10 hverdage.
Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler naturligvis din klage fortroligt.
Hvordan behandles dine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Når du sender en klage, bliver den behandlet indenfor 10 arbejdsdage, herefter slettes al korrespondance. Vi henviser til vores persondatapolitik for yderligere oplysninger om behandling af dine personoplysninger i forbindelse med en klage.
Har du feedback til os, som ikke er en klage?
Vi modtager gerne feedback og input til vores arbejde – send os en mail på mail@sjaeldnediagnoser.dk