Sjældne-dagen banner

Brug #sjældnedagen og #Rarediseaseday når du deler billeder og opslag på de sociale medier. 

En international Sjældne-dag

Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicap, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. I Danmark markeres dagen stort hver fjerde år, når skudåret bringer den ægte sjældne dato – den 29. februar – med sig. 

Formål – opmærksomhed og fællesskab

Formålet med Sjældne-dagen er først og fremmest at skabe opmærksomhed omkring sjældne sygdomme. Dette er både i forhold til den brede offentlighed og i forhold til politikere og beslutningstagere. Et andet vigtigt aspekt af dagen er også, at mennesker med sjældne sygdomme får mulighed for at mødes og danne fællesskaber.

EURORDIS

Initiativet til Sjældne-dagen er taget af den europæiske sjældne-organisation, EURORDIS. EURORDIS koordinerer dagen på internationalt niveau, mens paraplyorganisationer som Sjældne Diagnoser koordinerer dagen på nationalt niveau.

Nedtælling til Sjældne-dagen 2025

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

Sjældne-dagen 2024 – synlighed og fællesskab for sjældne borgere

Sjældne-dagen – Torsdag d. 29. februar 2024

Når det er skudår forekommer den mest sjældne dag af alle: 29. februar. Det er den internationale Sjældne-dag. Sjældne Diagnoser markerer dagen for at skabe opmærksomhed om livet med sjældne sygdomme og handicap.

På selve dagen, d. 29. februar 2924, laver vi en faglig og politisk markering koncentreret om Christiansborg/Folketinget. Vi inviterer også alle sjældne borgere, deres pårørende og alle andre, der bakker op om Sjældne-dagen, til Sjældne-march i København. Afslutningsvis holder vi et fællesarrangement, som bl.a. danner ramme for uddeling af Sjældne-prisen.

Tidligere Sjældne-dage

Sjældne-dagen 2020

D. 29. februar 2020 var det den ægte Sjældne-dag og flere hundrede sjældne borgere markerede i fællesskab dagen i Aarhus. Og dagen-før Sjældne-dagen var der aktiviteter i Handicaporganisationernes Hus.

Sjældne-dagen 2016

Sjældne-march i Aarhus, sjældne-løb i Fælledparken og lokale aktiviteter. Du kan læse mere om Sjældne-dagen i 2016 her.

Sjældne-dagen 2012

Udsolgt konference og Sjældne-march. Læs mere om konferencen og de øvrige aktiviteter på Sjældne-dagen i 2012.

Sjældne-dagen 2008

Den 29. februar 2008 blev den første Sjældne-dag afholdt. Dagen blev markeret i 18 europæiske lande. Læs mere om den første Sjældne-dag her.

Sjældne-prisen

Sjældne-prisen uddeles når den ægte Sjældne-dag forekommer hvert fjerde år. Sjældne-prisen gives til en person, organisation eller institution, der har gjort noget særligt for mennesker med sjældne sygdomme i Danmark. Sjældne-prisen uddeles næste gang i 2024.

Læs mere