Som sjælden kan vejen til en diagnose være lang, det har den også været for Flemming. Flemming har mitokondriesygdom og hans liv har været præget af sygdom, men det var først da han var 33 år gammel at han fik sin diagnose.

Flemming har valgt at fortælle historien om sit liv i Sjældne Diagnosers fortælleunivers. Han håber at hans historie om de udfordringer han har været igennem, og hvad der har hjulpet ham med at få håbet tilbage, kan være en hjælp for andre der har sjælden sygdom eller handicap tæt inde på livet.

Læs Flemmings fortælling i vores fortælleunivers >>

 
Vi har brug for flere fortællinger om livet som sjælden

Det er vigtigt at vi fortæller de sjældnes egne historier. De er med til at skabe synlighed omkring de sjældne patientgrupper, en patientgruppe der desværre ofte overses. Erfaringerne der videregives kan også være en enorm hjælp for andre berørt af sjælden sygdom eller handicap.

Kunne du tænke dig at dele din fortælling? Så hører vi meget gerne fra dig. Du kan sende os en mail på mail@sjaeldnediagnoser.dk

Læs mere om at dele din historie i vores fortælleunivers >>