Økonomi

Mange mennesker, som er berørt af sjældne sygdomme, har en dårlig økonomi. Det kan både skyldes, at man er uden for arbejdsmarkedet pga. sin egen eller sit barns sygdom, og at man har ekstra udgifter, som man ikke kan få dækket, fx til behandling, transport eller specialkost. Her kan du få et overblik over økonomisk rådgivning, relevante yderlser samt mulige fonde, der er gode at kende til, når man har sjælden sygdom/handicap tæt inde på livet. Læs mere om:

Økonomiske ydelser

Generelle ydelser

Der findes nogle generelle økonomiske ydelser, som alle kan søge om, hvis de opfylder nogle objektive kriterier.

Det drejer sig bl.a. om:

Derudover får alle forældre automatisk udbetalt børne- og ungeydelse.

Ydelser, hvis du har en lav indkomst

Udover de generelle ydelser findes der en lang række økonomiske ydelser, som er trangsbestemte. Det betyder, at du kan være berettiget til dem, hvis du har en meget dårlig økonomi, fx hvis du er på kontanthjælp. Du skal redegøre for dine indtægter og udgifter for at ansøge om disse ydelser.

  • Rimeligt begrundede og uforudsete enkeltudgifter, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold – læs mere her.
  • Midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance – læs mere her.
  • Nødvendig sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning – læs mere her.
  • Alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau – læs mere her.
  • Flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter – læs mere her.
  • Udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig – læs mere her.

Handicapkompenserende ydelser

Handicapkompenserende ydelser er i modsætning til de trangsbestemte ydelser ikke afhængige af, om du har høj indtægt eller formue. Her interesserer kommunen sig kun for, om du (eller dit barn) har et handicap, og om udgiften skyldes dette handicap.

De handicapkompenserende ydelser er bl.a.:

Tillæg til førtids- og folkepension

Hvis du modtager folkepension eller førtidspension efter de gamle regler (tilkendt før 2003), har du mulighed for at søge om en række forskellige tillæg:

Udbetalinger fra pensionsforsikringer

Mange mennesker er ikke klar over, at de har nogle forsikringer hos deres pensionsselskab, der giver dem mulighed for at få udbetalinger ved sygdom. Det kan fx være forsikringer mod kritisk sygdom eller tabt erhvervsevne.

De kaldes for pensionsforsikringer.

Stopper du med at indbetale på din pension, kan du miste vigtige forsikringsdækninger. Derfor er det altid en god idé at kontakte dit pensionsselskab, hvis du mister dit job. Så kan pensionsselskabet også rådgive dig om, hvilke forsikringer du har.

Er du i tvivl om, hvor du har pensionsopsparing og evt. forsikringsdækninger, kan du tjekke det på www.pensionsinfo.dk. Her får du et overblik over alle dine pensionsordninger.

Gældsrådgivning

Hvis du har stiftet gæld eller i det hele taget har svært ved at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen, kan det være en god idé at søge hjælp hos én af de mange gratis økonomi- og gældsrådgivninger, der findes rundt om i landet.

Du kan finde de enkelte rådgivningstilbud her:

Fonde der støtter enkeltpersoner

Nedenfor findes en oversigt over fonde, der i forskellige sammenhæng kan ansøges af enkeltpersoner. Fondene har forskellige målgrupper, støtteformål og ansøgningsfrister. Læs mere hos de enkelte fonde.